
Din hest har brug for, at du også passer godt på dig selv!
De mennesker der oftest bekymrer sig allermest om deres hestes ve og vel, er rigtig ofte også dem, der er meget dårlige til at passe på sig selv. Fordi de er vant til at sætte sig selv sidst. Alle andre først. Det kan der være mange forskellige årsager til, som oftest fordi vi er “good girls” med hang til “people pleasing” for at føle os værdige og gode nok… But here is the thing: din hest har brug for, at du passer godt på dig. At du sætter dig selv først og er SELVKÆRLIG. Fordi hard truth:
1. Du kan ikke give andre noget, du ikke selv har!
2. Energi smitter!
3. Din ydre verden (dermed også din hest) er et spejl på din indre verden – hvordan du faktisk har det, dine overbevisninger mm.
Din hest har ikke brug for en udvandet, udbrændt, stresset eller trist version af dig. Han har brug for en nærværende, afspændt og glad version af dig.
Rigtig mange står i udfordringer med deres hest, de knap kan overskue og tænker, jeg kan først håndtere min egen stress eller smerter, når jeg har fået styr på hestens stress og smerter.
Men forestil dig at det faktisk forudsætter the other way around. Det føles helt sikkert ukomfortabelt for dig, fordi du ikke er VANT til det. Du er ikke vant til at give dig selv den alene tid, gå den tur eller booke den massage, mentorsession eller kursus.
Du er ikke vant til at sige nej tak til drænende relationer eller nej til at påtage dig ekstra arbejdsopgaver selvom skrivebordet er fyldt. Men det er altså her vejen til dit overskud ligger. Dit overskud kommer ikke når hestens helbred er bedre eller din kollega ikke længere er sygemeldt etc – fordi life happens og det bliver det ved med.
Men du kan vælge at gå vejen og stå stærkt, sundt og roligt i dig selv og du vil opdage hvordan det vil skinne indefra og ud – og til dig der måske allerede selv har tænkt det, så ja, det gælder også i forholdet til vores børn.
Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.