Den sure og rigide rideskolehest. Har vi ikke alle mødt eller hørt om den? På min rideskole da jeg var barn, hed hun Nibbe. “Pas på Nibbe! Hun både bider og sparker! Og hun er fræk til ridning. Hun smider de små børn af.” Slemme dumme sure Nibbe. Men Nibbe var faktisk en rigtig sød og kærlig pige. Hun var bare dybt misforstået og rigtig ked af rideskolelivet. Da hun fik en fast part ændrede hun sig fuldstændigt. Det var det hun længdes efter. At blive set og få kærlighed og omsorg. Jeg fortæller om Nibbe, fordi jeg først fremmest gerne vil slå fast, at der ikke eksisterer dumme eller rigide heste. Der eksisterer misforståede heste. Demotiverede heste. Heste med traumer. Heste med smerter. Men der er INGEN heste, der er født dumme eller rigide! Så når du møder en hest, der “er det”, så vær nysgerrig på, hvad er det den hest har brug for? Hvad er det den hest, prøver at fortælle? Alt for mange rideskoleheste går rundt derude med utilpassede sadler, dårlige hove og aldrig set en tandlæge. Jeg hører om steder, hvor det er rideskolehestene der aftager det dårlige hø, de private opstaldede ikke gider have. Rideskoleheste der går med flere forskellige ryttere om dagen. Det der smerter mig mest, det er den længsel jeg mærker fra de her heste om ikke at høre rigtigt til nogen og ikke blive lyttet til. Så min bøn er, at vi alle tage ansvar. At DU ser den hest. At DU er nysgerrig på den. At du sætter spørgsmålstegn og involverer dig, når du ser en hest, der har brug for det. Rideskolehest eller ej. ALLE heste fortjener kærlighed.