En sensitiv hest er ikke bare en sensitiv hest
Der er mange forskellige måder, at være sensitiv på. Først og fremmest så er ALLE heste sensitive i den forstand, at alle heste er de mest utrolige fintfølende væsner, der mærker og fornemmer på et niveau helt udover vores forstand!
Men når vi kalder en hest “sensitiv”, så handler det ofte om, hvordan og hvor meget den enkelte tager det den oplever og mærker ind – det er nemlig helt forskelligt, lige som det er for os mennesker (der er vi også nogen, der er mere sensitive end andre).
Det har også betydning for hvad og hvor meget hesten reagerer på og altså bliver påvirket af i sine omgivelser. Den sensitive hest kan lettere blive nervøse, stresset, urolig, forskrækket osv… For rytteren kan den sensitive ridehest være lidt et paradoks fordi vi på den ene side meget gerne vil have den her super opmærksomme hest men samtidig vil have at hesten er rolig og altså kun opmærksom på os og det vi vil have den skal være opmærksom på!
Derfor oplever rigtig mange ryttere, det super udfordrende at have en sensitiv hest. Men det er ikke bare udfordrende for os ryttere hvis en hest er konstant på dubberne – det der i virkeligheden betyder, at hesten er i en konstant “alarmberedskab”.
Det er også super usundt og hårdt for hesten – og et udtryk for at den sensitive hest er overvældet og ude af balance. Den sensitive hest kan (og skal) være overvejende rolig og tryg. “Overvejende” fordi en sensitiv hest ER og bliver en sensitiv hest, der er opmærksom og lettere reagerer, det hverken kan eller skal vi lave om på, men vi kan skabe de bedste forudsætninger for, at den grundlæggende og fundamentalt er rolig, tryg og glad. Det bliver den jo mere ro, struktur, forudsigelighed og genkendelighed vi kan tilbyde den.
Vi får ikke bare en roligere, gladere og sundere ridehest af det – vi får også en dybere og stærkere forbindelse sammen med den! ❤️🙏🏽
Min Hestedagbog kan hjælpe dig med at blive endnu klogere på din hest’ unikke personlighed. I gennem nærvær, nysgerrighed og daglige refleksioner, vil jeres relation og forståelse uundgåeligt blive stærkere. Du vil blive skarp på, hvad der fungerer godt og hvad der ikke gør for lige netop dig og din hest.