Jeg ønsker ikke at ridesporten afskaffes men at den væsentligt forandres

Og det vil den før eller siden, uanset hvor meget dele af “hestefolket” kæmper i mod det med næb og klør ved at forsvarer og forklarer det allerede etablerede og negligere de store problemer der ligger lige under overfladen.

For det er ikke nok at vi siger, hestene er vores samarbejdspartnere og at det handler om hestene og deres trivsel først, når vi ikke skal kratte ret meget i overfladen for at konstatere, at det for størstedelen kun gælder så længe hestene pleaser menneskets interesser.
Og det er uanset hvilket niveau vi taler om.
Hvis hesten ikke lever op til menneskets forventninger og behov, så har den enten en pris eller en billet “til de evige græsmarker” som vi så så smukt kalder det… Det eksisterende såkaldte partnerskab, er kun godt så længe hesten tilpasser sig mennesket.

Den gode eller søde hest, er hesten der nok ses men ikke høres. Det er hesten der ikke “vipper et øre forkert” – forkert igen i vores optik.
Vi har ikke en ridesport, der er tegnet og tilrettelagt efter hestenes interesser men alene menneskets – når vi taler “samarbejdspartner” burde det vel minimum være 50/50.

Hestene går ikke op i deres markedsværdi eller stævneresultater. Men jeg er heller ikke en af dem, der påstår og mener at vi så slet ikke skal have heste eller ikke må ride med dem. For noget hestene går op i, så er det relationer, kærlighed og sjov – og det er min overbevisning at de også kan og vil med os mennesker.