Skip to content Skip to footer

Min hest Nighty havde meget ringe odds

Min hest Nighty havde meget ringe odds (objektivt set ikke-eksisterende) for at blive til en ridehest

Noget af det jeg er allermest stolt af i mit liv med heste, er den rejse jeg har haft og valgte at tage med min hest Nighty.
Han er født hos mig (f. 2015), som lidt et “for sjovt” føl på min gamle hoppe Natte. Hun kom til at træde på ham som føl, hvilket resulterede i en træls skade og udviklede bukkehov.
Han var uforklarligt on/off halt på forskellige ben i hans unge år før han overhovedet var tilredet. Han gik pas i stedet for trav og var meget skæv. Her mange år efter er han testet positiv for PSSM2 (MIM).

Kort fortalt så var hans odds meget ringe (i nogle øjne ikke-eksisterende) for at blive til en ridehest. Foruden de store fysiske udfordringer, er han også ekstremt sensitiv (autistisk) og hvis han kommer ud af balance kan han gå fra 0 til 100 på et øjeblik.

Det var objektivt set meget op af bakke. Men jeg elsker ham og havde en stærk tro på, vilje og følelse af, at der måtte være en vej for Nighty – og os. Så jeg stillede mig fuldstændig på 0 og var villig til at gøre hvad end jeg følte han viste mig, han havde brug for.

I starten måtte jeg prøve mig frem, men med meget bevidsthed på og tillid til, hvad jeg oplevede fungerede og hvad der ikke gjorde. Sammen skabte vi en hverdag, ramme og træning på vores egen måde og på hans præmisser, som har gjort at jeg ærligt aldrig har en dårlig ridetur med ham, fordi hver eneste er tilpasset hvor han er på dagen og jeg stadig er nysgerrig på at optimere og stille ham de bedste betingelser ud fra den han er og de særlige hensyn og behov han har.

Han blev ikke bare ridehest, han er faktisk blevet en sindssygt dygtig og sej en, hvis jeg selv skal sige det. Jeg elsker ham over alt og er taknemmelig for hver eneste ridetur vi har sammen. Vores rejse sammen er stort bevis for mig på, at hvis vi er villige til at se den enkelte, tænke ud af boksen og slippe begrænsende overbevisninger, så er det muligt!

Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.

Følg med på Instagram