Min mand sagde i går, at han faktisk ikke…

… ønsker vores datter, skal være i ridesporten.

Selvom han sagde det med et lille smil, så var der også en alvor i det, der skræmte mig. For det allerførste jeg gjorde, da jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden, var at købe et par pink “baby ridebukser”.🙈

Mit store håb og drøm var og er, at få en datter at dele kærligheden og passionen for hestene med. Lige som min mor og jeg gjorde og gør det.🐴💓 “Jo, hvorfor dog ikke det?!” Spurgte jeg ham. “Selvfølgelig skal hun det.” Er jeg tilbøjelig til at sige😇

Men jeg forstår hans bekymring og mindre begejstring. For det første fordi han ikke synes, at ridesporten i dag behandler hestene ordentligt.

Han er som et menneske der kommer uden for ridesporten meget chokeret over, meget af det der foregår i den og stiller spørgsmålstegn ved måden det stadig er tilladt både at holde og træne heste på.

Dernæst synes han det er en utrolig egoistisk sport og “verden”, hvor hestefolket ofte ikke er særlig søde ved hinanden og der hersker meget jalousi, misundelse, kritik (mobning) og sladder. Jeg stak selvfølgelig tilbage og sagde, at det gør der jo i “alle verdener” også “forretningsverdenen” som han er en del af, men det syntes han slet ikke på samme måde.

Jeg må jo medgive, at han langt hen af vejen har ret. Til gengæld forsikrede jeg ham om, at ridesporten til den tid (inden for de kommende år) kommer til at være og se meget anerledes ud. Ridesporten kommer til at forandre sig og være drevet af noget andet end i dag.

I fremtiden vil den i højere grad være drevet af kærlighed til hestene. Det tror jeg på, for jeg ser det kæmpe potentiale der ligger og så mange især i den nye generation af ryttere, der har en helt anden tilgang og ønske for hestene 🙏🏽

Hver dag ser jeg piger blandt mine følgere med så kæmpe kærlighed og det giver mig håb og tro på at min datters generation i hesteverdenen bliver en helt anden end den jeg selv voksede op i.