Skip to content Skip to footer

Min Hestedagbog

kr.399,00

Igennem refleksion, nysgerrighed og overblik, kan Min Hestedagbog hjælpe dig til at blive mere nærværende og få en endnu større forståelse for din hest’ personlighed og behov. Ved at se på vores heste med nysgerrige og kærlige øjne, vil vores connection herigennem med dem uundgåeligt blive stærkere. Min Hestedagbog hjælper dig til dagligt i 220 dage at have fokus på din hest og jer som enhed. Derudover er der 12 udvalgte emner, der skaber rum for dine egne refleksioner og erfaringer med din hest. Denne dagbog er JERES. I skal bruge den præcis som det giver mening for jer. Formålet med dagbogen er nemlig at se din hest som et individ og dig og din hest som en enhed, samt tage et opgør med begrænsede overbevisninger om, hvordan hesten SKAL være eller hvad du SKAL gøre. Derfor vil jeg med Min Hestedagbog invitere dig til at skabe mere bevidsthed i samværet med din hest og se jeres connection vokse.

Kategori: Product ID: 129

Beskrivelse

Denne bog er JERES. I skal bruge den præcis, som det giver mening for jer. Formålet med bogen er nemlig at se din hest som et individ og dig og din hest som en enhed, samt tage et opgør med begrænsede overbevisninger om, hvordan hesten SKAL være eller hvad du SKAL gøre. Bogen hjælper dig med i stedet at være ægte nysgerrig på, hvordan netop din hest har det og hvad han eller hun har behov for, samt hvordan du i øvrigt selv har det og hvordan I har det, når I er sammen.

Der er 220 dagbogssider. Jeg vil anbefale, at du bruger bogen hver dag, for størst muligt udbytte. Jeg har bevidst ikke lavet bogen som en kalender, så du også kan bruge den, hvis du har part på en hest eller lignende der gør, at du ikke er sammen med hesten hver dag. Hvis du ikke får brugt bogen i nogle dage af den ene eller anden årsag, så vil jeg anbefale dig at noterer dig det, når du så genoptager brugen af bogen. For eksempel noterer ”Vi har holdt fri de sidste tre dage.” etc.

Du bestemmer selv hvor meget, eller hvor lidt du skriver, om du laver dit eget karakter-, stjerne- eller smiley system, det er helt op til dig, bare det fungerer for JER. Jeg vil anbefale dig at prøve at sætte ord på, fordi den refleksion man gør der i sig selv er enormt givende. Hvis du synes noget bare er ”det samme”, så skriver du jo bare det, men prøv lige at gøre dig overvejelsen. Nogle dage bruger jeg selv mere tid på det end andre, og det er alt sammen helt okay.

Dagens intention kan du passende sætte dagen før, eller tænke over, inden du skal være sammen med din hest den pågældende dag. Det kan være, hvad I skal lave, eller noget særligt du vil være opmærksom på. Synes du, at det er svært at sætte en intention for dagen, har du og din hest måske brug for mere klarhed eller struktur med gode sunde fælles rutiner eller lignende.

Jeg spurgte en gang en elev ”Hvad er din intention med dagens ridetur?” Hvortil hun svarede ”At det skal være en god ridetur!” Og det er selvfølgelig en rigtig god intention, men det der så er interessant at få bevidsthed på er; Hvad gør, at en ridetur er god? Og hvordan skaber du en god ridetur? Det kan bogen hjælpe dig med at finde ud af. Det er jo meget individuelt, så derfor er det faktisk kun dig selv, der kan svare på det i fællesskab med din hest.

Lær din hest bedre at kende ved at se dybere og mere nysgerrigt på ham eller hende. Hvordan var humøret og helbredet og hvordan gik jeres træning. Men også hvordan du selv har det. Det kan både være fysisk og eller mentalt. Jeg oplever at mange hesteejere ER meget interesserede i at vide, hvordan deres heste har det, men faktisk har svært at mærke sig selv. Der er min erfaring, at jo bedre du er til at mærke dig selv og kende dig selv, jo bedre blive du til at mærke andre og dermed også din hest.

Din hest og dig spejler hinanden. Det vil bogen her også hjælpe dig med at få øje på. Når først vi kan se og indse det, så begynder det for alvor at blive rigtig spændende.

Punktet ”Andet” står dig helt frit for, hvad der giver mening for jer at bruge det til. Jeg vil først og fremmest anbefale altid at notere dig, når din hest har haft smed, dyrlæge, massør, sadelmager eller noget helt femte. Eller hvis du foretager dig ændringer for din hest, såsom nyt foder eller tilskud, nyt bid eller en anden boks, you name it. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er lige netop at medtage forandringerne, store som små. Her kan der ligge en kæmpe gave at have noteret sig disse. Blev din hest sløj efter vaccinering eller ømtået efter smed? Var det efter den nye foldkammerat kom, at din hest blev mere stille, eller omvendt fik mere energi? Eller hvad der nu kan være. Jeg bruger også punktet mere specifikt på den enkelte hest, for eksempel har min ene hest en lidt sart mave, så det er jeg ekstra opmærksom på ved ham. En af mine elever havde stor glæde af at noterer sig hvordan vejret havde været, da hun oplevede, at det faktisk havde stor betydning for lige netop hendes hest’ energi niveau. Mulighederne er mange, det der er vigtigt at pointere er, at du skal gøre lige præcis hvad der fungerer for dig og din hest. Det er JERES bog og JERES rejse.

Jeg har tilføjet en lille taknemmelighedssky til dig hver dag, hvor du dagligt kan skrive tre ting du er taknemmelig for i dit liv. Det kan være ting der direkte vedrører din hest, men det kan også være ting der ikke gør. Sandheden er, at det, at du er taknemmelig også vil påvirke din hest, for hvis der er noget vores heste ønsker, så er det, at vi er glade og smiler. Når vi er taknemmelige, øger vi vores livsglæde og bliver mere positive og optimistiske. Jeg besluttede at tage denne lille øvelse med, fordi jeg selv har haft stor glæde af den igennem flere år. Selvom man har en dårlig dag eller svær periode, så er der ALTID noget at være taknemmelig for stort som småt. Det handler bare om at se det.

Udover de 220 dagbogssider med dine daglige refleksioner, har jeg tilføjet 12 emner løbende, som du selvfølgelig selv bestemmer, hvornår du reflekterer over.  Måske læser du dem, og sætter der nogle tanker i gang for så først at vende tilbage til dem på et senere tidspunkt. Do what works for you. Lad emnerne og mine tanker og synspunkter om dem være en inspiration til, at du gør dig dine egne refleksioner over emnerne. Det er refleksioner jeg selv har gjort mig igennem erfaringer med mine heste og de er skrevet fra hjertet med kærlighed til netop dem. Men allerførst starter bogen med nogle mere overordnede spørgsmål om dig og din hest.

Jeg håber, Min Hestedagbog vil bringe dig og din hest tættere på hinanden. Rigtig god fornøjelse.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Min Hestedagbog”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *