Skip to content Skip to footer

Ridesporten skal ikke tilbage til…

Ridesporten skal ikke tilbage til "de gode gamle dage"

𝑹𝒊𝒅𝒆𝒔𝒑𝒐𝒓𝒕𝒆𝒏 𝒔𝒌𝒂𝒍 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒕𝒊𝒍𝒃𝒂𝒈𝒆 𝒕𝒊𝒍 “𝒅𝒆 𝒈𝒐𝒅𝒆 𝒈𝒂𝒎𝒍𝒆 𝒅𝒂𝒈𝒆”, 𝒅𝒆𝒏 𝒔𝒌𝒂𝒍 𝒇𝒓𝒆𝒎𝒂𝒅 𝒐𝒈 𝒊𝒏𝒅 𝒊 𝒆𝒏 𝒏𝒚 æ𝒓𝒂.

For ærligt så har der jo aldrig været en tid hvor hestene har haft det bedre, og det skal man lige huske at læse med det faktum i mente, at jeg ikke synes hestene har det godt nok i dag. Men ridesporten skal ikke tilbage til noget, den skal fremad. Da hestene var arbejdsredskaber eller i krig havde de et frygteligt hårdt liv, men også tiderne med ridning nogle kan være tilbøjelige til at hylde i “gamle dage”, måske fordi hestene (måske) gik mere anatomisk korrekt – men der har altid været hårdhændede metoder og stort pres på hestene! Det er ikke et nyt fænomen. Tvært i mod har vi trods alt udviklet os på en del parameter i den rigtige retning. Bare da jeg var barn (og jeg er født i 1990), var ingen for dårlige til at ride med kandar og det var ikke ualmindeligt at hestene stod i spiltorv og ikke kom på fold hver dag. Lige som hestene blev fodret med ren havre og fik minimalt stråfoder osv… Vi udvikler os. Vi bliver klogere. Heldigvis. Det jeg ser skal være det næste store skridt og uundgåelige gennembrud for den nye æra af ridesport, det er empatien og forståelsen for os selv og hestene. At hestene bliver set som individer med forskellige behov og ikke som sportsredskaber eller slaver af menneskets ego. At hestevelfærd ikke kun handler om hestenes fysiske og basale behov (som også er vigtige) men også hestens mentale trivsel. Hestens lyst og motivation. Heri et opgør med præstationskultur og tilpasning til menneskets ønsker og behov alene med stor stress og mistrivsel (det vi så kalder diverse adfærdsproblemer hos hesten) til følge. Den nye æra kalder os ikke tilbage, den kalder os op og frem! I den nye æra af ridesport bliver det i højere grad et spørgsmål om parløb, samarbejde, tillid, respekt og kærlighed. Alt det der ikke kan efterleve det, må og skal falde fra. Ego død. Så noget nyt, mere kærligt og ærligt kan blomstre frem.

Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.

Følg med på Instagram