Skip to content Skip to footer

Vi kan ikke alene læse os til at blive en god rytter…

Vi kan ikke alene læse os til at blive en god rytter...

𝑽𝒊 𝒌𝒂𝒏 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒂𝒍𝒆𝒏𝒆 𝒍æ𝒔𝒆 𝒐𝒔 𝒕𝒊𝒍 𝒂𝒕 𝒃𝒍𝒊𝒗𝒆 𝒆𝒏 𝒈𝒐𝒅 𝒓𝒚𝒕𝒕𝒆𝒓, 𝒍𝒊𝒈𝒆𝒔𝒐𝒎 𝒉𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒎𝒂𝒏𝒈𝒆 å𝒓𝒔 𝒆𝒓𝒇𝒂𝒓𝒊𝒏𝒈 𝒌𝒂𝒏 𝒔𝒕å 𝒂𝒍𝒆𝒏𝒆.

Jeg har både kendt ryttere, der kunne alle de store rideteorier uden ad, men ærligt aldrig blev dygtige til at ride. Lige som jeg har set uddannede ryttere, der har redet i over 40 år, men ikke udviklet sig siden endt læretid… fordi hverken viden eller erfaring kan stå alene. Viden uden fornemmelse eller erfaring uden reflektion, er ikke ret meget værd, når vi gerne vil være dygtige til at ride. Min overbevisning er, at fornemmelse og refleksion er de allervigtigste egenskaber man kan have og udvikle (nogen muligvis lettere end andre – som med alt andet i livet). Jeg tænker selvfølgelig en sammensmeltning af viden, erfaring og fornemmelse er det der kendetegner de allerdygtigste. Det er derfor vi igen og igen ser en rytter som Daniel Bachman sætte sig op på fremmede ungheste første gang og på imponerende vis ride dem bedre end den sædvanlige rytter selv! Det er derfor, jeg kan stå med en meget ung pige der hverken har læst de store teoribøger (endnu i hvert fald) eller selvsagt grundet sin alder ikke har mange års erfaring, men stadig i min optik er dygtigere end selv flere beridere jeg kender! Vi kalder det talent – og det er det også – men det er talent for at mærke. Fornemme. Reflektere. Fornemme hvad har den her hest brug for? Lidt mere tøjle. Lidt mindre schenkel etc. Reflektere når det vi allerede kan eller ved ikke fungere; hvad skal jeg lære, gøre anerledes, finde ud af… Viden/teori uden fornemmelse kommer til kort, når du så står med en hest hvor 2+2 ikke er = 4. Så kan det godt være, vi med vores hjerne kan tænke, det burde være anerledes, men der sværger jeg til hvad virkeligheden viser mig! Erfaring uden reflektion er som at kører på autopilot, og når du så står med en hest, der ikke passer ind i auto-rammen, så er det hesten der bliver “kasseret”, men der sværger jeg til at skabe en ramme der bare passer til hesten i stedet. Åben for hvad end det så måtte lære mig. Begge scenarier findes løsningen i at bruge fornemmelsen og lære at reflektere

Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.

Følg med på Instagram